Menu

1. senior henter 3 point mod Lejre FC

image
25. april 2018 kl. 22:22

Der var sol på Albert Park da 1. senior lørdag tog imod Lejre FC. 1. senior har ikke fået den bedste start på sæsonen, så derfor var forventningerne på forhånd store til, at der skulle hentes en sejr mod Lejre som ligger sidst i serie 1. I det omdelte kampprogram kunne man læse, at Dolle ville se glæde, ydmyghed og passion fra spillerne og samtidig advarede Dolle mod at tage for let på mødet med Lejre FC.

Det blev en kamp som AIF styrede fra start til slut. Det blev aldrig til en helt spændende kamp, til det var AIF simpelthen sin modstander for stærk.

3-0 efter 1. halvleg. Målet til 2-0 var en ren perle, Malthe Jacobsen kommer til bagsiden og sender et flot indlæg indover som Emilio flyvende sætter panden på og sætter den i kassen. Hele anden halvleg sad AIF tungt på spillet, og kom frem til flere store chancer men der manglede det sidste held i afslutningerne. Målet til 4-0 kommer efter et indlæg som Casper Flyvholm kommer først på. Flyvholm havde faktisk bolden i nettet kort efter men denne gang valgte dommeren at dømme offside.

Lejre fik sidst i kampen tildelt et straffe som AIF stærke keeper Mathias Jensen dog sikkert tog sig af.

Dolle satte følgende ord på kampen bagefter ”Det er altid en udfordring at spille mod et hold, hvor man selv skal holde tempo i spillet, og gøre tingene færdigt. Men drengene klarede det fint i dag. Det er gået hen og blevet en meget tæt række, hvor alle hold tager point fra hinanden. Jeg håber derfor at denne sejr kan blive startskuddet til en god stime for os”.

Lørdag skal 1. senior en tur til Fuglebjerg. Kampstart er kl. 15. Sidst da Fuglebjerg gæstede Albert Park vandt AIF 5-1.  Vi håber så mange som muligt tager turen med til Fuglebjerg og hepper på drengene.