Menu

2. senior henter sejr i sæsonens sidste kamp

image
12. juni 2018 kl. 21:25

AIF 2. senior vandt lørdag hjemme med 3-0 over Mosede BK. Kampen var 2. seniors sidste kamp i denne sæson, og for at holde liv i oprykningsdrømmene skulle holdet hente en sejr.

Masser af tilskuere på sidelinjen, og masser af sol og varme sikrede en perfekt ramme for opgøret.

I 1. halvleg sætter AIF sig tungt på kampen og er styrende i spillet og Mosede BK gæster kun få gange AIFs banehalvdel.

25 min inde i kampen åbner AIF store angriber Jakob Deneke kampen med et tørt spark på kanten af feltet, 1-0 til AIF. I det 34 min får AIF tilkendt et frispark på kanten af målfeltet. Faruk Gür tager sig af det og sender et perfekt spark af sted og 2-0 til AIF. AIF sidder på tungt på kampen og burde nok have lavet et par kasser mere, men mangler lige den sidste koncentration i afslutningerne.

I 2. halvleg falder tempoet lidt måske pga. varmen. Mosede BK byder ikke ind med meget og flere af spillerne lider i varmen. I det 58 min cementere en stærkt spillede Kim L. Christensen sejren med målet til 3-0.

AIF er afhængig af at Brøndby smider point i deres sidste kamp ude mod FC Ishøj den 22.6, for at oprykningen er sikret.

Stort tillykke til holdet og trænerteamet med en flot sæson og så håber vi heldet tilsmiler holdet i oprykningsspillet.