Menu

Børneattest

Formål:
Med det formål at sikre trygge rammer for børn og unge samt trænere og ledere i AIF-fodbold, har bestyrelsen besluttet følgende pædofilipolitik, som alle trænere/ledere bedes sætte sig ind i og følge.
Reglerne er gældende for årgange frem til og med juniorer.
AIF-pædofilipolitik:

  • Tænk altid på hvordan du omgås spillerne, således at det ikke giver anledning til misforståelser.
  • På ture skal der minimum deltage to trænere/ledere.
  • Inviter kun spillere hjem privat, hvis der er tale om arrangementer for hele holdet/årgangen, og hvor minimum to trænere/ledere deltager.
  • Beskeder til spillere skal være sportsligt relaterede. Herunder SMS-beskeder, e-mails m.v.
  • Trænere/ledere bader ikke sammen med spillerne.
  • Forældre har kun adgang til omklædningsrum såfremt deres barn ikke er selvhjulpen, og efter aftale med trænere/ledere.
  • Alle har pligt til at meddele bestyrelsen, hvis de hører om overgreb, eller selv fornemmer at noget er galt. Bestyrelsen vil altid tage sådanne henvendelser alvorligt og reagere hurtigt derpå.
  • Alle trænere/ledere der har med børn under 15 år at gøre, vil der blive indhentet attest på jf. lov af 16. juni 2005.
  • Trænere/ledere der ikke overholder ovenstående, vil ikke kunne fungere som trænere/ledere i AIF.

Det er lovpligtigt for idrætsforeninger at indhente børneattester på trænere, instruktører og holdledere, før de ansættes til at have direkte kontakt med børn under 15 år. 

Oplysningerne fås fra Det Centrale Kriminalregister, og er fortrolige og underlagt tavshedspligt, og skal derfor behandles på en betryggende måde for alle parter baseret på objektivitet og konsekvens.

Bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, kantinepersonale og andre, som ikke har direkte kontakt med børn under 15 år i det daglige idrætsarbejde, er ikke omfattet af lov om børneattester.

Albertslund IF følger de vejledninger og anbefalinger som DBU og DIF har opstillet på området.

Vejledning for idrætsforeninger vedr. børneattester