Menu

u10-drenge til stævne🏆⚽️

image u10-drenge holdbillede.
Simon Kammer
07. oktober 2020 kl. 12:26
Vores u10-drenge er måske involveret i ny verdensrekord.

Albertslund IF u10-drenge var i forrige weekend til 5-mands stævne i Måløv. Vores u10-drenge spiller 5-mands og vandt stævnet i Måløv. Særligt kampen mod hjemmeholdet Måløv vil blive huske for en helt særlig detalje. Måske en verdensrekord for hurtigste selvmål. 2.2 sekunder gik der fra bolden blev givet op til den lå i Måløvs eget mål. 1-0 til AIF og ikke en eneste AIF spille havde rørt bolden.

Kampens – i øvrigt glimrende dommer - indledte kampen med at spørge begge målmænd om de var klar. Måløvs angriber sætter kampen i gang med et hårdt spark ned til egen målmand, der i de mellemliggende sekunder har vendt sig om for at tørre overliggeren af for vand. Igangsætningen fra angriberen ruller således i mål inden målmanden vender sig om igen. 2.2 sekunder - måske verdenshistoriens hurtigste selvmål – kampen mod Måløv endte 2-2. Derudover vandt AIF vandt 2-0 over Bytoften og 4-1 over lokalrivalerne fra Glostrup.

Trænerne Benjamin Kammer og Michael Jonasen var meget tilfredse med holdets indsats ved stævnet;

“Vi spiller 5 gode halvlege i dag, og hiver 7 ud af 9 point hjem - det var vi tilfredse med” udtaler Benjamin. “Flot spil og flotte mål - så kan man kun være tilfreds” supplerer Michael.

AIF U10-Drenge havde også to hold i Hvidovre til 5-mandsstævne, her blev det til en 1. og en 3. Plads. Og så havde U10 også et hold som spillede 3-mands stævne hjemme på Albertslund stadion også her blev der spillet en masse god fodbold.

Albertslund IF - Fodbold. Fælleskab-Glæde-Udvikling.

Luk