Menu

Casper Flyvholm Tilbage Hos AIF - Futsal

image Velkommen Hjem Casper Flyvholm.
Simon Kammer
19. november 2020 kl. 19:32

Casper Flyvholm er igen en AIF LIGA FUTSAL spiller efter at have tilbragt sidste sæson hos Brøndby IF Futsal. Vi har taget en snak med Flyvholm om skiftet tilbage AIF - Læs med herunder:

Hvordan kan det være at du skiftede tilbage til Albertslund IF- Futsal?

-Jeg vendte snuden mod min klub AIF grundet, at den form for futsal de spiller og mine bekendtskaber ligger der. Jeg har altid været en AIF spiller og det er der jeg hører til.

Hvordan er det så at være tilbage i Albertslund IF - Futsal?

-Det er en fornøjelse at være tilbage da både mine venner/holdkammerater har taget godt imod mig. Det er ligesom at møde til en træning udendørs, det føles helt rigtigt og jeg føler mig tilpas. Jeg fik en varm velkomst af både spillere og trænere. 

Hvilken rolle på holdet kommer du til at have?

-Min rolle på holdet er at sætte folk op, men også selv være afgørende mht. scoringer. Jeg spiller pivot, som jeg faktisk altid har gjort.

Hvad kan vi forvente af dit spil på banen?

-Min rolle på holdet er at få banket nogen basser ind igen, og få min selvtillid på rette spor igen. Jeg er en spiller med et stort overblik og gør tingene bedst muligt for mine holdkammerater.

Trænerteamet? Adem Kücükkartel?

-Med det setup som vi har i år kan det faktisk ikke blive bedre, vi har mange inde omkring holdet, som har styr på hver deres ting. Min træner Christian Koustrup har haft en stor påvirkning mht. min tilbagekomst.

Adem Kücükkartel?

-Adem er en klasse spiller at spille sammen med. Han er en helt speciel futsal spiller. Han er klart den største Showman i dansk futsal. Med det sagt er han også en kæmpe motivations mand før kampe, som virkelig sætter gang i holdet.

Jakob Christensen?

-Jakob har jeg ikke nået at spille så meget sammen med, men med den sæson han havde sidste sæson kan man ikke andet end at tage hatten af, og være glad over at man spiller på hold med ham.

Forventninger til sæsonen?

-Forventningerne er klart top 3 i denne sæson!

 

Albertslund IF - Fodbold. Fælleskab-Glæde-Udvikling.