Menu

Vi søger årgangstræner til vores U12 årgang

image
Simon Kammer
26. november 2022 kl. 00:08

I Albertslund IF søger vi en årgangstræner til at styrke og strukturere vores dygtige og store U12 årgang. Som årgangstræner skal man sikre at træningsmiljøet på årgangen er efter klubbens filosofi, og dermed fremme kvaliteten og muligheden for udvikling på de enkelte årgange.

Desuden skal Årgangstræneren have træningsansvaret, og dermed sikre at den enkelte årgange følger BrMaCoaching. Endvidere skal årgangstræneren være en sparringspartner og motivator for de hjælpe-, forældre-, og ungtrænere som er på årgangen.

Man får ansvaret for en årgang, og samtidig skal være en del af et klubtilbud om en tredje træning i 2023.

Årgangens hold har i efteråret spillet i følgende rækker:
- SU
- Række 3
- Række 4

Vi forventer at du:
- Brænder for fodbold og fede træningsmiljøer
- Har kendskab og erfaring med fodboldtræning
- Meget gerne er bekendt med DBUs Børnesyn
- Kommer med en relevant baggrund

Du vil bl.a. få ansvaret for at:
- Planlægge og organisere træningen ud fra BrMaCoaching
- Være cheftræner for årgangens 1. hold
- Være årgangens primære kontaktperson til Børneudviklingstræner og Fodboldchef
- Være ajourført med årgangens kampe, og sikre at de afvikles efter klubbens filosofi
- Hjælpe med afvikling af et 3. træningstilbud i klubben
- Udvikle og afvikle et månedligt kamptilbud i en alternativ spilleform

Klubben vil bl.a. sikre at:
- Børneudviklingstræner og Fodboldchefen giver sparring og støtte
- Årgangstrænerne løbende vil blive uddannet, både internt og eksternt.

Klubben tilbyder
- Tøjpakke
- Godtgørelse efter aftale
- Sparring og uddannelse

Er man interesseret i at høre mere om rollen og opgaven som Årgangstræner, så ring til fodboldchef Nicolaj Berendt på 5053 1607 eller send en mail til job@aif-fodbold.dk.

Luk