Menu

Rasmus Bjørn Bliver Midlertidig Cheftræner

image
Simon Kammer
08. februar 2021 kl. 23:27
AIF’s 1.senior cheftræner Adolfo “Dolle” Rodriguez Vidal har efter sygdomsforløb valgt at gå på sygeorlov på ubestemt tid. 
AIF’s 1.senior cheftræner Adolfo “Dolle” Rodriguez Vidal har efter sygdomsforløb valgt at gå på sygeorlov på ubestemt tid. 
AIF 1.Senior’s nuværende assistent Rasmus Bjørn bliver derfor midlertidig cheftræner for 1.senior, og sportschef Michael Lyng bliver midlertidig assistent.
Vi har stillet Rasmus Bjørn nogle spørgsmål forud for den nye rolle som cheftræner læs med herunder:
Hvordan har du det med at skulle overtage cheftræner posten på 1.senior?
-Det er jeg selvfølgelig meget stolt og ydmyg over, selvom omstændighederne er rigtig ærgerligt. Jeg kommer til at skulle fylde nogle kæmpe store sko ud, for der er ingen tvivl om, at Dolle har og stadig betyder utroligt meget i hele klubben. Det er heldigvis kun som midlertidig cheftræner indtil Dolle er klar igen, men jeg vil gøre alt for at arbejde videre på det gode arbejde Dolle og jeg har lavet de seneste år.
Kommer vi til at se ændringer på spillestil og formation?
-Det er for tidligt at sige. På grund af restriktionerne er det lang tid siden vi har set hinanden i truppen, så det kommer an på så meget. Men som udgangspunkt ændre jeg hverken i spillestil eller formation, uden at have Dolle inde over. Han er jo heldigvis ikke død, og vi har aftalt at vi skal være i dialog imens han er sygemeldt. Så selvom det er mig der står med ansvaret, så er Dolle hele tiden med inde over, bare fra afstand.
Hvad bliver fokus i forberedelsen til sæsonstart?
-Vores fokus kommer især til at lægge på at få opbygget formen. Det er en historisk lang pause, så vi kommer til at have meget fokus på, at få dem tilbage i den rigtige fysiske forfatning. Samtidig skal vi have sammenspillet dem igen med bolden og have vores aftaler på plads, så det bliver fokusområdet i opstarten.
AIF senior sportschef Michael Lyng bliver midlertidig assistent, hvilken roller kom i to til at have på henholdsvis træningsbanen og ude til kampe?
-Michael og jeg kommer til at køre et parløb til træning. Vi er egentlig ligestillede, men det er vigtigt man har én person som tager det endelige valg, hvis man er uenig. Og det valg er så faldet på mig. Til kampe bliver jeg nok mest fremtrædende, men med Michael ved min side.
Albertslund IF ønsker Dolle en rigtig god bedring.

Albertslund IF - Fodbold. Fælleskab-Glæde-Udvikling.