Menu

Bilal El-Ouaz: "Vi skal ud og som minimum have et point"

image
Simon Kammer
19. februar 2022 kl. 13:57

Jeg har taget en snak med LIGA-Futsal holdets spillende assistent træner Bilal El-Ouaz forud for kamp mod FC Nordhavn kl.16.00 i morgen. 

Læs Bilals udtalelser her. 

Hvad forventer du dig af kampen på søndag mod FC Nordhavn? 

“Jeg forventer et Albertslund hold, der er mentalt klar til at håndtere det pres der nu ligger på vores skuldre. Vi skal ud og som minimum have et point for at sikre os en plads i 1/8 finalerne”

Hvad er den taktiske plan mod FC Nordhavn?

“Vi vil gribe kampen an som vi plejer med stor energi og kynisme i begge felter. Vi er et meget offensivt indstillet hold, men kan også falde ned og stå kompakt for køre et resultat hjem”

Casper Flyvholm udgik med en ankelskade sidste weekend, og det ser ikke ud til han bliver klar. Hvad kommer det til at betyde for jeres spil, hvis han ikke er med? 

“Uden Flyvholm vil vi nok have en mere bevægelig type som pivot, og køre nogle hurtigere angreb, da vi ikke har andre der matcher hans fysik på den position”

“Men hans tilstedeværelse og energi er også en del af hans egenskaber. Han betyder meget for holdet både på og udenfor banen”

Hvad vil det betyde for jer at komme videre til Kvartfinalerne?

“Det vil betyde at vi for det første har nået vores mål for sæsonen. For det andet vil det betyde at vi trods den svære opstart og de mange skader/spillerstop, har formået at stable et mandskab op som er konkurrencedygtige i toppen af dansk futsal”

Michael Christensen:

“C er en rigtig klog spiller. Han læser spillet godt, og spiller meget simpelt. Derudover er han begyndt at lave mål og assists, hvilket gør ham til en spiller der har rigtig stor betydning for holdet.  Han er en meget respekteret spiller i vores trup”

Markus Kristiansen:

“Markus har gennemgået en stor udvikling i AIF.  Han har på kort tid lært de basale taktiske ting, og suppleret med hans evner på bolden, især i 1 mod 1 situationer, er der ingen grænser for hvor langt han kan nå. Rigtig dygtig spiller, som jeg forventer meget af”

Luk