Menu

AIF inviterede Ungdomsafdelingen i biografen

19. december 2021 kl. 16:34

”Tag AIF trøjen på og mød os i Musikteatret Albertslund, når AIF inviterer alle U5-U17 spillere til en hyggelig biograftur.”

Sådan lød invitationen da Albertslund IF fredag den 10. december inviterede hele ungdomsafdelingen – spillere, forældre og frivillige biografen i Albertslund.

De yngste AIF spillere som også havde deres forældre med samt de mellemste årgange skulle se Krummerne, og for de ældste AIF spillere stod den på Ghostbusters. Der var selvfølgelig popcorn og en sodavand til alle. En super sjov dag hvor børn, forældre og frivillige hyggede sig sammen.

En stor tak til Nevin der er holdleder hos Albertslund IF U8 piger, som har stået for det store koordineringsarbejde med at få denne dag sat i værk. Også tak til Get2sport som har støttet med midler til, at vi har kunne lave denne dag med fokus på sjov og hygge for alle vores ungdomsspillere og frivillige i AIF.

Luk