Menu

Sydbank Fonden bevilliger 12 flotte mål

image f.v. Mia Holm Mundeling, Privatchef i AL Sydbank; Martin Risvig Høffner, Privatdirektør i AL Sydbank; Casper Schomacker, Børne- og ungdomschef i Albertslund IF - Fodbold
Casper Schomacker
21. juli 2026 kl. 14:30

Det er med kæmpe begejstring, at klubben kan annoncere endnu et markant løft af vores børnefodbold – og fodboldtræning i klubben generelt. 

Klubben har fået bevilliget 30.000 kr. til 12 flotte nye 3-mandsmål af Sydbank Fonden. De skal være med til at løfte træningsmulighederne for klubbens mange børn og øvrige medlemmer.

 

Børne- og ungdomschef, Casper Schomacker, glæder sig over bevillingen:

"Når man som forening har vokseværk i børnesegmentet, er der brug for investering i rammerne omkring. Derfor er jeg på vejene af klubben enormt glad for, at Sydbank Fonden har valgt at støtte os, således vi kan skabe børnefodbold i verdensklasse målt på fællesskab, glæde og udvikling. Den moderne fodboldtræning, som vi praktisere her i Albertslund, kræver små mål til at træne såkaldte "Horst Wien"-spil i små rum. Det har vi nu muligheden for at gøre i endnu højere grad."

 

Målene blev overrakt under klubbens årlige fodboldskole i første uge af sommerferien. De kom med andre ord med perfekt timing, således de næsten 200 deltagende børn kunne prøve dem af. Når resten af klubbens mange børn og unge samt deres trænere møder ind efter en god, lang sommerferie, vil de ligeledes få glæde af de nye mål. 

 

Martin Risvig Høffner, Privatdirektør i AL Sydbanks Privatafdeling Glostrup, udtaler: 

”Albertslund IF - Fodbold sikrer hver dag venskaber, leg og motion i trygge rammer til børn i og omkring Albertslund. Den indsats værdsætter vi i AL Sydbank med en økonomisk støtte til køb af nye seje mål – til glæde for klubbens børn og trænere i mange år frem.”

Luk