Futsal Børneakademi
Klubbens Futsal Akademi åbner hver vintersæson som et ekstra tilbud til dem, der gerne vil prøve kræfter med futsal-spillet eller bare gerne vil blive bedre med en bold. Trænerteamet består af spillere fra vores Liga Futsalhold - så de ved, hvad der skal til på det øverste niveau i dansk Futsal - samt dygtige folk fra klubbens sportslige ledelse.
🤔 HVORFOR KALDER VI DET "FUTSAL BØRNEAKADEMI"? 🤔
Vi er bevidste om, at ordet akademi ofte forbindes med elite. Vores brug af navnet handler dog om noget andet: læring, nysgerrighed og udvikling. Og alle børn, der har lyst, kan være med.
-
Akademi betyder læringsrum – et sted, hvor man bliver klogere og dygtigere gennem målrettet undervisning. Det er præcis, hvad vi ønsker at tilbyde børnene: en ekstra træning, hvor de kan udforske futsal og udvikle sig teknisk.
-
Det er ikke et udtagelseshold – alle børn, der har lyst, kan være med. Vi bruger akademi for at signalere kvalitet i indholdet, ikke eksklusivitet i adgangen.
- For os betyder “akademi” et trygt træningsmiljø, hvor børnene kan udforske futsal og udvikle sig i deres eget tempo.